Let it snow

A monster calls – Movie

monster

Som man kunne læse i dette indlæg, er “A monster calls” en af de absolut bedste bøger jeg læste i 2016. Derfor kommer det nok heller ikke som en overraskelse for mange, at jeg i flere måneder havde glædet mig og talt dage til, at bogen blev filmatiseret, så jeg kunne komme i biografen, og se den fantastiske historie på storskærm.

Jeg var meget spændt da jeg stod i Cinemaxx på Fisketorvet med mine popcorn og billetter i hånden, og jeg må sige, at jeg var fuldt tilfreds og mere til, da jeg to timer senere var ude igen.

Filmen var lige så – hvis ikke mere –  intes som bogen også havde været. Hele stemningen og humøret i filmen passede rigtig godt til, hvad jeg havde forestillet mig dengang for mange måneder siden, da jeg sad med bogen i hånden.

Lewis McDougall, som spillede Conor gjorde det helt fantastisk, og han sørgede for, at jeg følte med ham hele vejen igennem. Han stjal hele billedet, og han var klart den, som jeg bed mest mærke i undervejs i filmen. Hans portræt af drengen, der bliver tvunget til at være voksen før tid er helt fantastisk, og hans måde at råbe “MOM” på mens han holdt hendes hånd var direkte hjerteskærende. Monstret var lavet godt, og selvom jeg lige skulle vænne mig til det talende træ, så gik der ikke længe før, at jeg også så ham som en person.

Som man kunne forvente, har vi med en meget barsk historie at gøre. Den får hårene på armene til at rejse sig og maven til at snøre sig sammen. Den vil knuse dit hjerte og få tårerne til trille. Det er et helt spektakulært eventyr, og alle bør gøre sig selv den tjeneste at tage ind og se den.

.. Så hvad venter du på? KOM AFSTED!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let it snow