The fifth wave - The movie

Aristotle and Dante discover the secrets of the universe

Boganmeldelse: Aristotle and Dante discover the secrets of the universe, Benjamin Alire Sáenz

5/5 StjernerIMG_4383

Jeg var lidt bekymret, inden jeg gik i gang med denne bog. Den har fået så meget hype, og alle siger fantastiske ting om den. Jeg var bange for at mine forventninger var for høje, og at bogen slet ikke ville være så god. Men der var slet ingen grund til bekymring. Historien er helt fantastisk. Aristotle and Dante discover the secrets of the universe er sådan en smuk bog.

Vi følger Aristotle, der er en enspænder, som har mange tanker kørende oppe i hovedet. Det er ikke for, at han ikke kan med andre, han vælger selv at være alene og det passer ham fint.
Derhjemme føler han sig anderledes og udenfor. Hans far er krigsveteran og taler aldrig om sine oplevelser, hvilket gør, at Ari aldrig rigtig har følt at han kender sin far. Hans tvillingestoresøstre er meget ældre end ham, og de behandler ham som et barn, mens han mor på samme måde har en tendens til at overanalysere hans handlinger.

Ari har en storebror, som er i fængsel. Derhjemme er det som om at broderen er død. Der findes ingen billeder af ham, ingen taler om ham og hans navn bliver aldrig nævnt. 16-årige Ari har på grund af dette og den manglende kommunikation i familien et stort tomrum i hjertet.

Ari er en meget interessant karakter med rigtig mange indre konflikter. Han tror ikke på sig selv, og han føler ikke, at han er god nok.

En dag møder Ari Dante, som bliver hans første ven. Dante hviler meget mere i sig selv en Ari gør, og han ved præcis hvem han er, hvilket til tider skræmmer Ari. Dante er ærlig overfor sig selv, og han holder sig aldrig tilbage. Han er som et frisk pust, og meget anderledes end Ari. Han er varm, og man kan nærmest se hans fantastiske smil for sig. De to drenge danner et stærkt bånd.

Der er ikke meget mere at sige om handlingen af bogen, da der faktisk ikke sker så meget. Det er mere en karakter dreven bog, hvor vi følger en overgang fra at være uskyldige børn til mænd.

Jeg elskede at læse om de to drenges udvikling og venskab. Det var smukt og rørende. De har et helt særligt forhold, og jeg elsker dem sammen. Deres måde at beskytte hinanden på er helt unik.

Selve familieaspektet i bogen er også rigtig godt. Det er rart at læse en bog om unge mennesker, hvor forældrene faktisk er til stede, og står klar med deres støtte og hjælp hele tiden.

Forfatteren gør det super godt, og har et helt særligt talent for at skrive på en meget tiltalende måde.

En god “Coming of age” historie, som bestemt kan anbefales til alle. Det er ikke for sjov skyld, at den har fået så meget praise og så mange priser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The fifth wave - The movie