Selfies

Boganmeldelse: Selfies, Jussi Adler Olsen

3,5/5 stjerner

“Selfies” er bog nummer 7 i Jussi Adler Olsens serie om afdeling Q under ledelse af Carl Mørck.

Krimi er ikke altid lige min genre, jeg synes tit, at de kan blive lidt for urealistiske og voldsomme, men af en eller anden grund har jeg altid haft et godt forhold til afdeling Q. Jeg tænker, at personerne er en stor del af årsagen hertil.

Personerne er stadig fantastiske i dette syvende bind, omend jeg ikke synes, at vi ser nok til dem. Carl og Assad er denne gang røget lidt i baggrunden for at give mere plads til Rose, som viser sig at have, en meget mere opsigsvækkende historie end jeg havde troet. Det var rart at komme tættere på hende, og få en forståelse for, hvorfor hun i tidligere bøger har handlet, som hun har gjort. Dog gik det ud over Carl og Assad, hvilket ærger mig lidt. Forholdet mellem de to er for mig noget af det bedste ved serien, og de havde da stadig også en del gode momenter i denne. Jeg elsker hvor kompliceret og på samme tid et simpelt forhold, de har. De forventer ikke for meget af hinanden, men er der alligevel altid, hvis den anden skulle have brug for det. Især Assad, synes jeg, har været en rigtig god person for Carl at få ind i sit liv.

Selve sagen, som skal opklares i denne bog, fandt jeg at være den svageste i hele serien. Både gerningsmænd og ofre var meget svære at relatere til og have empati med. Jeg følte gennem hele bogen, at gerningsmanden manglede et ordentligt alibi. Det var som om, at hun bare var en sur og bitter dame, der havde sat sig for at dræbe, dem der irriterede hende.

Jeg vil dog også sige, at afdeling Q for mig efterhånden handler mere om de personer vi har fulgt igennem de sidste syv bøger, end om selve krimisagen, så det gjorde mig ikke det helt store. Selvom jeg nok ville have nydt bogen lidt mere, hvis sagen også havde været gribende.

Alt i alt endnu en solid bog fra Jussi Adler, og jeg glæder mig allerede til nummer 8 i serien, selvom jeg nok kan komme til at glæde mig i noget tid.