Miss Peregrine's home for peculiar children - The movie

The girl on the train – the movie

unknown-1

I mandags var jeg så heldig at komme til en forpremiere på filmen “The girl on the train”, som har premiere torsdag 3/11/2016.

Det er nu ved at være et års tid siden, at jeg læste og anmeldte bogen her på bloggen. Dengang var jeg ikke specielt begejstret for historien, og den primære grund til det tror jeg, var at jeg på ingen måde brød mig om nogle af karaktererne. De tre kvinder, som er i fokus, var helt forfærdelige i bogen, og jeg var fuldkommen ligeglad med, hvad der skete dem.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, at historien faktisk fungerede bedre på film, end den gjorde i bogen. Den største grund til det var nok, at personerne i filmen var noget nemmere at relatere til og have empati med, end de blev fremstillet i bogen. Dermed ikke sagt at jeg begyndte at holde af kvinderne, de var bare nemmere at have med at gøre, end de var i bogen. Jeg manglede stadig noget female empowerment, og følte stadig at de i bund og grund var ynkelige væsner, der skulle tage sig sammen. Men jeg oplevede lidt mere sammenhold mellem dem i filmen, hvilket var rart at se.
Jeg kan ærlig talt ikke huske for mange detaljer fra bogen, og er derfor ikke sikker på hvor mange ting der var udeladt/gjort anderledes i filmen, men den overordnede historie og stemning fra bogen var der.

Filmen er intens og interessant. Jeg sad og var spændt igennem hele filmen, og nåede aldrig at komme til at kede mig. Emily Blunt var præcis, som hun skulle være som Rachel. Hun stjal hver en scene hun var i, og hendes portræt af kvinden med den evige indre konflikt kunne ikke have været meget bedre.  Jeg føler også, at jeg bliver nødt til at komme med et shout-out til Luke Evans, som simpelthen var hammerlækker.

Det er ikke tit, at jeg har det sådan, men jeg synes faktisk, at filmen var bedre end bogen. Hele kapitelopdelingen, hvor seeren fik set hvad der skete fra de forskellige kvinders synsvinkel fungerede også godt, selvom der dog var en del mindre fokus på Anna, end der var i bogen.

Jeg kendte jo historien, og vidste hvad der skulle ske, men det var underholdende at kigge på dem omkring mig, og se hvordan de reagerede når forskellige ting blev afsløret. En af de allerbedste ting ved filmen var jo netop, at man ikke kunne stole på alt hvad man så.

Historien bliver sammenlignet med Gone Girl af så mange. Jeg vil dog sige, at denne her er niveauet under, hvis de to endelig skal sammenlignes. Det eneste fællestræk de to film, ifølge mig, har er at vi har med en utroværdig fortæller at gøre.

Alt i alt en god thriller, som kan anbefales, også hvis man ikke har læst bogen på forhånd. Det er ikke specielt meget man går glip af. Det er lige den slags efterårsfilm, som man kan se i biografens mørke i sin tykke trøje med en masse slik i skødet, mens man prøver at regne mysteriet ud.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Miss Peregrine's home for peculiar children - The movie