Not if I see you first

Boganmeldelse: Not if I see you first, Eric Lindstrom

2/5 stjerner

I denne historie følger vi 16-årige Parker. For mange år siden kørte Parkers fulde mor galt i bilen, hvilken resulterede i, at hun selv døde, og efterlod Parker uden syn. Parker lader sig ikke stoppe af, at hun er blind, hun har lært at leve med det, og med hjælp fra sin kærlige far, går det hele godt nok.

En dag kommer Parker dog hjem, og opdager, at hendes far er død efter at have taget en overdosis piller, om det var selvmord vides ikke, men Parker føler sig sikker på, at hendes far ikke ville forlade hende på den måde med vilje.

Efter faderens død flytter Parkers moster ind i huset med sin familie, for at hjælpe Parker. Parker ønsker dog ikke deres hjælp, og stemningen i huset er ikke helt god. Da Parkers tidligere kæreste, Scott, som hun blev skilt fra på en grim måde også bliver overflyttet til hendes skole, er det nu, at hun skal være stærk.

Historien her er en classic comming of age story. Der sker ikke specielt meget, og den er heller ikke specielt spændende. Vi følger Parker gennem hendes op- og nedture, og får et indblik i livet som blind teenager.

Som person er hun meget direkte, og hun prøver ikke at gå for meget op i, hvad folk tænker om hende. Hun har et system, hvor hun hver aften giver sig selv en stjerne, hvis hun er kommet igennem dagen uden at græde. Med to døde forældre, og en anderledes hverdag er det naturligvis ikke sundt at holde så meget inde, og hun ender da også med at eksplodere på et tidspunkt. Hun er ikke glad for at vise sine svage sider, hvilket også er en stor del af årsagen til, at hun har så svært ved at tilgive Scott.

Faktisk vil jeg sige, at jeg havde det ret svært med Parker. Hun var ikke specielt likeable, og jeg havde svært ved at relatere til hende. Ikke på grund af at hun er blind, det kan jeg selvfølgelig ikke relatere til, men mere på grund af hendes opførsel. Ærlighed er altid godt, men jeg følte til tider, at hun var lidt for ærlig, og unødigt sårede dem omkring sig.
Dette var dog også det, som gjorde hende mere virkelig og mindre kedelig som person. For ingen er vel helt igennem god, og Parker kunne også selv til tider se, at hun havde gjort forkerte ting, hvilket jeg satte pris på.

Historien er fin nok og nem at komme igennem, selvom der ikke sker så meget. Det er ikke en bog, som jeg ville læse igen, men den var heller ikke forfærdelig. I bund og grund følte jeg bare, at det var et helt almindeligt high school drama jeg læste.
Hvis du mangler noget hurtigt og nemt at læse, er denne måske noget for dig.