Not if I see you first

Kindred spirits

Boganmeldelse: Kindred Spirits, Rainbow Rowell

3/5 Stjerner

41vR5PVQo6L._SX310_BO1,204,203,200_

Hej derude. Vejret er helt perfekt i disse dage, og hvilken bedre måde at nyde det på, end at sidde i solen med en god bog? Jeg kan hvertfald ikke finde på bedre måder at bruge mine fritimer på, og nu har jeg fundet endnu en dejlig let historie.

Kindred Spirits er en novelle skrevet af den altid fantastiske Rainbow Rowell. Den blev udgivet i forbindelse med World Book Day tilbage i Marts. Den skulle eftersigende  være lidt svær at få fat på i fysisk form, men jeg læste den som E-bog, og inde på iBooks var den nem nok at finde. Og så til sølle 8,- kr!

Vi følger i denne historie Elena, som er hardcore Star Wars fan. Hun elsker det, og i mange år har det været hendes drøm at deltage i midnatspremieren på den nye film. Derfor sidder hun igennem denne bog i kø ude foran en biograf sammen med to fyre, som hun ikke kender.
Elena forventer flere hundrede mennesker, der alle er klædt ud og spændte på filmen, så da hun opdager, at det bare er to fyre med en bog hver i hånden, er skuffelsen stor.

Billetter til film kan bestilles hjemmefra, og der er overhovedet ingen grund til at sidde i kø foran en biograf i flere dage, men for Elena er det en del af oplevelsen. Så selvom hendes mor flere gange om dagen kører forbi, og prøver at overtale hende til at komme hjem (Simpelthen så morsomt), bliver hun altså siddende. Og det er på trods af, at hun flere gange, bliver nødt til at tisse i en Starbucks kop.

I og med at dette er en novelle, ser vi ikke mange sidehistorier i, men vi følger Elena mens hun venter i køen, og lærer især én af hendes co-Star-Wars-Elskere, for ikke at nævne sig selv, bedre at kende.
Kindred spirits er en meget sød historie om tre personer, der bliver bragt sammen igennem deres kærlighed for Star Wars.
Jeg skal også lige nævne at jeg aldrig har set Star Wars, og at det slet ikke er relevant for denne historie, om man har set de 8 (eller hvor mange der nu er) Star Wars film.

Rainbow Rowell har gjort det rigtig godt igen. Den kan ikke sammenlignes med hverken Fangirl eller Eleanor and Park, da novelle genren er noget helt andet, men den er stadig værd at læse. Det er en super sød og rolig historie, som man lige kan sluge i løbet af en eftermiddag i solen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Not if I see you first